Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Debat: Og nattergalen sang…

Artiklens øverste billede
For nylig var der demonstration mod den nye A26-linjeføring. Foto: Michael Wulff

Endnu en gang vil Favrskov Kommune forsøge at presse en vej, som kun de vil have glæde af, ud af egen kommune og over til os i Skanderborg Kommune, hvor den vil ødelægge mængder af følsom og varieret natur med mose, skov, sø, vandløb og enge. Vi var der for nogle år siden, hvor sagen handlede om en motorvej. Nu er motorvejen formuleret om til ’motortrafikvej’ eller ’omfartsvej’, fordi sådan en er nemmere at få lusket igennem. Men uanset, hvad man kalder det, indeholder forslaget stadig den 225 m lange og 17 meter høje vejbro tæt på Borum Eshøj igennem vores bakkede og smukke landskab – og en vej durk gennem Præsteskoven, hvis mange hundreder år gamle historie vil slutte som midterrabat i en vej til Viborg. Og placeringen er stadig stik imod VVM-undersøgelsens anbefalinger. De anbefaler en linjøføring nord om Lading.

I torsdags var der borgermøde om sagen. Mødet var anmeldt som en fredelig demonstration med afstandspæle i græsset og håndsprit, og der var derfor omkring 200 deltagere – heriblandt lokalpolitikere og indlægsholdere.

Men vi er også stærke selv, og vi er ikke kolde i r****.

Vi mødtes på den store plads ved spejderhytten Skovhuset, der ligger midt inde i Skivholme Skov.

Der var mange gode indlæg, og der var en god debat. En debat, hvor en af vores lokalpolitikere meget åbent sagde om vores argeste modstander, borgmesteren i Favrskov kommune, at han var kold i r**** og bare ville have den vej – og det blev flere gange nævnt, hvor godt han var inde hos den såkaldte ‘motorvejsmafia’. Vi ved det. Vi har stærke modstandere med store økonomiske interesser i at få vejen skubbet over kommunegrænsen.

Men vi er også stærke selv, og vi er ikke kolde i r****. Vi brænder for vores områdes enestående natur. Vi har vores egne politikeres opbakning fra alle partier i byrådet. Fra deres mund til Guds øre, som man siger.

Mødets stærkeste indlæg kom dog fra skoven selv. Det var en meget smuk aften. Under hele mødet sang fuglene højt og klart i den stille og klare luft, der efterhånden blev koldere og koldere, da solen begyndte at gå ned. Og efterhånden som de andre fugle lige så stille stoppede sangen, var der én fuglestemme, der stadig gik klart igennem med fløjt, perler og triller. Det var nattergalen. En klar stemme for og fra naturen. Det ramte lige i hjertet. Sangen fulgte os, da vi småsnakkende og med iskolde tæer begav os hjemad i solnedgangen ad den lille, smalle vej ved skoven, der næppe nogensinde før har set så meget trafik på én gang - og som forhåbentlig heller ikke kommer til at se trafikken oppe på vejbroen.

Den sang vil følge os i ugerne fremover, hvor vi vil gøre vores yderste for at redde vores område. Når vi når midsommer, hvor nattergalen normalt holder op med at synge, er hele dette fornyede mareridt forhåbentlig ovre, og nattergalen kan føle sig tryg i sin skov og først synge igen til næste år – stadig i den skov, hvor dens artsfæller har sunget i århundreder.

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen