Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Landdistrikter og udvikling

Artiklens øverste billede
Jens Erik Sørensen (V).

Hvordan inddrager vi landdistrikterne i egen udvikling og hvad kan/skal vi som politikere gøre for at understøtte Skanderborg kommunes landsbyer/landsbyfællesskaber i den kommuneplan som skal vedtages i 2021.

Der var i 2020 en skolestruktur debat som bragte flere landsbyskoler i spil hvor elev underlaget var under eller ville komme under det niveau, som både kunne sikre forsat drift med klassestørrelser, der sikre et godt lærings miljø og pædagogisk udvikling.

Læringen heraf må være, at der kigges ind i befolkningsprognoser for skoledistrikter, dette vil give et indblik i hvilke områder der kommer til at mangle børn for at opretholde grundlaget for skolen. Denne viden skal så ud til landsby fællesskaberne, der så skal debattere/beslutte/afvise, om de ønsker udvikling i antal boliger, der skal sikre børnegrundlaget for skolen. Er der et ønske fra et samlet skoledistrikt om flere boliger, skal administrationen så udpege områder der kan bebygges.

Skolen er mange steder grundlaget for interessen for bosætning, det lokale foreningsliv og sikre en lokal dagligvarebutik. Ved at involvere lokalområderne i arbejdet med planlægning for landsbyerne sikre byrådet, at muligheder og konsekvenser bliver lagt frem til debat.

Vi skal som byråd lytte til lokale ideer og initiativer, men også være klar i mælet om mulige konsekvenser for en skole hvis der ikke er lokal opbakning til at sikre børnegrundlaget.

Mange af vore landsbyer har ændret karakter gennem de sidste 15-20 år. Mange landbrug er ophørt med dyrehold og derfor står mange bygninger tomme.

En del af disse bygninger er beliggende inden for by grænsen. Vi skal som kommune understøtte muligheden for give ejere af disse tomme bygninger mulighed for nedrivning eller ombygning til boligformål, hvis ejer ønsker det.

Vore landsbyer er i dag mere bolig end erhverv. I mange landsbyer ville den mulighed for ”hul udfyldning” give plads til flere boliger inden for landsby afgrænsningen. Vi skal bruge de m2 der er inden for byskiltet klogere.

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen