Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Debat: Få landdistriktspolitikken helt ud i landsbyerne

Artiklens øverste billede

Siden byrådet i 2020 igangsatte et arbejde for en landdistriktspolitik i Skanderborg Kommune, har der været optimisme og gode ideer ude rundt omkring i landsbyerne. Det glæder mig at de folkevalgte også prioriterer den 3. del af kommunens borgerne ude i landsdistrikterne og fortsat vil prioritere landsbyerne i fremtiden.

De mange landsbyer i Skanderborg kommune har forskellige ideer og ønsker til netop deres landsby. No-gen ønsker at bibeholde den nuværende form og antal huse for at bevare landsbystemningen, mens an-dre ønsker udvikling for at sikre eksistensgrundlaget for landsbyen, gennem skole, købmandsbutik, for-eningsliv osv.

Landsbyen Hylke er en af sidstnævnte, og Skanderborg kommune har gennem flere omgange støttet pro-jekter i Hylke via kommunale puljer. Bidrag som blandt andet er medvirkende til at landsbyen netop har taget første spadestik til et nyt aktivt byrum med skatepark, legeplads og bytorv. Men der skal mere til at støtte den gode udvikling. I 2017 blev der udstykket 5 byggegrunde i Hylke. Efter-følgende er der desværre ikke er solgt og bygget på en eneste af dem. De nuværende vilkår med for høje udbudspriser og restriktioner i lokalplanerne, mener jeg er grunden hertil.

I Hylke er et stort ønske om at undgå en gentagelse af situationen i Voerladegaard, hvor der var grunde til salg i 8 år inden der kom gang i salget. Gode og stærke lokale kræfter i Voerladegård, herunder ”Bo i Voerladegård” gjorde en kæmpe indsats med at få promoveret byen og byggegrundene, samtidig med at priserne kom ned i et fornuftigt prisleje. I foråret 2021 kunne Skanderborg Kommune melde ”udsolgt” af byggegrunde i Voerladegård.

I Hylke er vi mere end klar til at yde den indsats, det kræver at få grundene solgt. Og det kræver et fortsat godt samarbejde med kommunen, således grundpriser og lokalplaner bliver justeret. Derfor håber jeg at økonomiudvalget i Skanderborg kommune vil se positiv på nedsættelse af grundpriserne samt restriktio-nerne i lokalplanen, når disse er på økonomiudvalgets dagsorden i løbet af foråret 2021 - så landdi-striktspolitiken i Skanderborg Kommune kommer til live hvor den er tiltænkt.

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen