Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Saftevand på plejecentre og klimapulje

Artiklens øverste billede
Genrefoto

debat Saftevandssagen på kommunens plejecentre har nu fået sin mening… og efter at have været borger i Skanderborg Kommune i mere end 50 år er jeg en gang for alle skuffet over den beslutning flertallet i byrådet truffet.

Det er netop oplyst hvem der får del i klimapuljen - 25 ansøgninger og ni får støtte til deres projekter.

Byggeelementer i kork, kurser i at bygge en elcykel af genbrugsmaterialer og udvikling af en app, hvor man kan låne andres værktøj.

De ældre og gamle – og mangeårige skattebetalere på kommunens plejecentre som skal betale prisen på tidligere oplyst godt 2 mio.kr. og må nu leve med at skulle betale for klimapuljen, og selv betale for saftevand.

Nu viser oplysningerne at der ”kun” er tale om 1 mio. kr.

Betalingen til at finansiere klimapuljen i kommunens budget er dermed reduceret, hvilket burde betyde en tilbagebetaling og fremadrettet regulering til borgerne på plejecentrene.

Det er en dårlig beslutning de fleste af byrødderne i Skanderborg Byråd har truffet, og når kommunevalget kommer til november, så får piben sikkert en anden lyd.

TV2 Østjylland har tidligere over nogle gange dækket den urimelige udgift kommunens svageste borgere siden januar er blevet pålagt for drikkevarer på et plejecenter – dette til trods for de i forvejen ud over husleje og almindelige fornødenheder samt forbrug af el, varme og vand også betaler omkring 3.800 kr. for mad hver måned.

Jeg mener de pårørende til omkring 400 ældre svagelige borgere skal træde i karakter og give deres mening til kende over for byrådet, så vi kan fortælle det ikke var en driftsmæssig besparelse der var argumentet, men alene en prioritering om flytning af penge.

Tag fra de fattige ældre og giv til de der har i forvejen.

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen