Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Debat: Konservative – find ind til ordentligheden

Artiklens øverste billede
Martin Frausing Poulsen.

I sidste uge stillede Dansk Folkeparti sig til rådighed, for en række onlineinterviews med studerende fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Det var specielt tre sager, hvor Dansk Folkeparti har markeret sig stærkt, de studerende viste interesse for: Forældrebetaling på baggrund af minimumsnormeringer, ensomhed på ældreområdet og de 'tiltrængte kvalitetsløft' til de kommunale folkeskoler, som Dansk Folkeparti ønsker.

I forhold til blandt andet bekæmpelsen af ensomhed på ældreområdet fremsatte Dansk Folkeparti på årets første økonomiudvalgsmøde forslag om, at der, når Covid-19 pandemien var ovre, skulle tilføres 1,891 million til 'Klippekortordningen. Det skulle være til gavn for alle beboere på plejecentre og borgere, der ville være på midlertidigt genoptrænings- eller aflastningsophold.

Forslaget faldt med et brag og nød da heller ikke støtte fra Konservativ side. Noget mere forbavsede blev vi over følgende udtalelse til de unge studerende, fremsat af Thomas Cordtz, citat: Jeg ved, at Dansk Folkeparti forfølger klippekortordningen. De har altid ældreområdet, snart sagt som den eneste mærkesag. Som talt imod bedre vidende, da Dansk Folkeparti har masser af mærkesager.

Vi er blandt andet kommet igennem med følgende: Ingen folkeskoler skal lukke i den nye skolestruktur, markering af Flagdagen 5. september for Danmarks udsendte, en aktiv veteranpolitik, udvikling af idrætsanlæg, øget ordblinde-indsats (ung til ung) og meget mere.

Vi har også arbejdet aktivt for at få et veteranhjem til Skanderborg, men det mener Forsvarsministeriet ikke er nødvendigt for nærværende. I stedet kæmper vi fortsat for mere støtte til veteranerne og deres familier, herunder ansættelsen af en veterankoordinator, som Forsvarsministeriet skrev i deres henvendelse til Dansk Folkeparti.

Alt det ville Thomas Cordtz have bemærket, hvis han havde fulgt lidt med i, hvad der sker på byrådsmøderne og i udvalgene. Dansk Folkeparti har således sat mange aftryk på de forskellige dagsordner, til stor glæde for kommunens borgere. Vi anerkender dog - og glædes meget over - at de Konservative er kommet igennem med deres eneste rigtige mærkesag: Dannebrog skal pryde byrådssalen: Det har de sikret.

I Danske Folkeparti håber vi, at Thomas Cordtz vil stoppe polariseringen, trække i 'arbejdstøjet' og komme tilbage til Blå blok.

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen