Stor premium-elbil viser sine muskler på Fanø

BMW løfter sløret for den nye M60-topversion af den store iX, der leverer hele 619 hk. Bilen er fotograferet på Fanø.

Artiklens øverste billede
Den nye BMW iX M60, som her er fotograferet under test på Fanø, får naturligvis sportstrim. Foto: BMW

Der bliver spillet på alle elektriske tangenter hos BMW, som nu afslører en række detaljer om den kommende topversion af den nye, store eldrevne iX SUV.

Og bilfabrikkerne gør et stort nummer ud af markedsføringsarbejdet, så BMW har taget turen til Danmark på en hemmelig mission til Fanø i det vestlige Danmark for at få billederne i kassen.

Det danske klima og den rå natur på Fanø danner de perfekte rammer for billeder af den nye topmodel, mener tyskerne.

Med en forhistorie og et bagkatalog som hos BMW er det helt naturligt at lancere en voldsom motoriseret og ekstra sportsligt opsat version fra mærkets M-afdeling, som her er døbt M60, selv om det virker naturstridigt i forhold til bilens højde og drøjde.

Modellen bliver et helt naturligt modspil til de nye, kommende Tesla Model X Plaid-modeller med 1.100 hk.

Den nye model er udstyret med det største batteri på 111,5 kW og en elmotor, som leverer 619 hk og har et drejningsmoment på lastvognsstærke 1.100 Nm.

Til sammenligning leverer de to foreløbige modeller, iX xDrive40 og xDrive50, 326 hk og 523 hk.

Det giver en acceleration fra 0-100 km/ t. på 3,8 sek., mens topfarten er elektronisk begrænset til 250 km/ t. Det er rent symbolspil over for de fartglade tyskere, for ved den fart vil bilen suge strøm med lynets hast.

BMW selv opgiver en rækkevidde på hele 566 km, men det er ved en mere human fart, og den kan også oplade med rimelige 200 kW.

Specielt opsat undervogn Til at sikre køreegenskaberne i bilen med elektrisk firehjulstræk finder vi bl. a. en speciel luftaffjedret M-bagaksel med automatisk niveauregulering og en opsætning med hurtigt reagerende ”slip-begrænsning”.

Selv om en performanceudgave af en elbil aldrig vil blive det mest energieffektive valg, gør BMW et stort nummer ud af at fortælle, hvordan modellen bliver fremstillet på miljøvenlig vis.

Miljøvenlig produktion Kobolt og litium, som kræves i højspændingsbatterierne, indkøbes fra kontrollerede kilder i Australien og Marokko, og der bruges ikke sjældne jordarters metaller i elmotorerne. Derudover køber BMW Group aluminium, som produceres ved hjælp af elektricitet fra solenergianlæg.

Der er også en høj grad af naturlige materialer i bilen. En del af interiøret består af FSC-certificeret træ, læderindtrækket er garvet med ekstrakt fra olivenblade, og genanvendte fiskenet bruges til gulvbelægning og gulvmåtter, fortæller BMW.

De første BMW iX-modeller lanceres herhjemme i løbet af foråret, mens M60-versionen kommer på markedet til sommer. BMW har ikke fortalt noget om priserne. Men xDrive 50 koster i dag 992.000 kr., og ifølge tysk motorpresse vil den nye model være 30.000 euro dyrere på hjemmemarkedet. Så du kan godt lægge en kvart mio. kr. oveni.

Verdenspremieren på topmodellen BMW iX M60 markerer samtidig en milepæl i historien fra BMW M-afdelingen, som i år kan fejre 50-års jubilæum.

Det er ikke den eneste elektriske BMW M-model. Den nye i4 kommer helt naturligt i en M50-version, der har 544 hk. Og langt flere vil givetvis følge i den elektriske offensiv, som BMW har planlagt.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.