Hånden på hjertet: Hvad er køreglæde for dig

Er det vind i håret, en motor der spinner, duften af benzin eller den person, du deler køreturen med? Køreglæde kommer i mange afskygninger - vi har spurgt et par bilforhandlere, en kørelærer og en Michelinkok med benzin i blodet, hvad køreglæde er for dem

Artiklens øverste billede
Dirk Larsen, tredje-generations bilforhandler hos Dirksen i Skanderborg, sværger til el-biler. Yndlingsbilen er ID.4. Foto: Michael Wulff

Dirk Larsen er direktør og indehaver af VW-forhandler Dirksen på Ladegårdsbakken i Skanderborg, som sidste år kunne fejre 60-års jubilæum. Dirk er tredje generation af bilforhandlere i familien og overtog roret for fem år siden efter sin mor.

Hvilken bil kører du i dag?

»Jeg kører ID.4. Den kører fantastisk, er støjsvag og den er produceret CO2 neutral, så klimaaftrykket først begynder med det strøm, man vælger at oplade den op med.«

Hvad er køreglæde for dig?

»At køre elbil, mens man hører C. V. Jørgensen.«

Men der er altid plads i mit hjerte til en VW Boble eller en T1 fra 1960’erne.

Dirk Larsen, Dirksen A/S


Er du til benzin eller el?

»Elbil! Har man først ejet en elbil, er det svært at komme tilbage til en benzinbil . Den er støjsvag, hurtig og sjov at køre, fordi hestekræfterne er der lige, når man trykker på speederen.«

Hvilken bil er din all-time yndlingsbil?

»Hånden på hjertet. ID.4 er blevet min yndlingsbil, da man får meget kvalitet og køreglæde for pengene. Den er et reelt alternativ til en benzinbil for mig, fordi jeg kan køre omkring 400-450 km på en fuld opladning, og så er det så nemt, når man bare kan lade den op hjemme i garagen.«

»Det kan faktisk godt lade sig gøre at køre el, og det i sig selv er en helt vild rejse, vi er begyndt på, som jeg ikke troede var muligt for blot 10 år siden. Og så afskiller ID.4 sig sammen med ID.3 fra andre elbiler, da den er bygget af folkevogn som en elbil til de mange og ikke til de få.«

»Men der er altid plads i mit hjerte til en VW Boble eller en T1 fra 1960’erne.«

Høj komfort og god lyd

Brian Maul er direktør og anden generation bilforhandler i familievirksomheden Maul Biler på Danmarksvej i Skanderborg.

Brian Maul er 2. generation i bilhuset Maul Biler. Pressefoto

Hvilken bil kører du i dag?

»Jeg kører i Skoda Superb Plug-in Hybrid. Den har jeg valgt ud fra det primære kriterium at det er en behagelig bil at befinde sig i. den har en lys og venlig kabine, den er meget støjsvag, specielt når den kører på strøm, og så er der massage i sædet, hvilket er lækkert efter en lang arbejdsdag.«

Jeg er barn af 80’erne og 90’erne, så mange af de superbiler fra den tid har en helt specielt betydning for mig.

Brian Maul, Maul Biler

Hvad er køreglæde for dig?

»Køreglæde er i høj grad komfort for mig, og så er jeg glad for et godt lydsystem til at nyde yndlingsmusikken på.«

Er du til benzin eller el?

»Jeg er faktisk mest til el. Den støjsvage køreoplevelse med masser af moment er en fantastisk måde at køre på.«

Hvilken bil er din all-time yndlingsbil?

»Jeg er barn af 80’erne og 90’erne, så mange af de superbiler fra den tid har en helt specielt betydning for mig. Specielt er jeg glad for Lanica Delta Integrale & Mitsubshi Lancer Evolution.«

Bilen som arbejdsplads

Jeff Hansen, indehaver af Jeff’s Køreskole i Skanderborg, blev kendt, da han deltog i TV2 Zulu-programmet Kørelærerne, om farverige og uforglemmelige kørelærere. Her blev han kendt for sit had til Citroën Berlingo og grønsager.


Hvilken bil kører du i dag?

»Lige nu kører jeg en Audi Q5, den bruger jeg som skolevogn. den har masser af udstyr, og så er den vældig stabil. Den er faktisk kun på værksted, når den skal til service.«

Hvad er køreglæde for dig?

»At man hver morgen, når man sætter sig ind i bilen, er tilfreds og glad for at tage på arbejde. Som kørelærer er det jo nærmest min arbejdsplads. Så bliver man glad for, at man kan sidde ordentligt mange timer hver dag uden at få ondt i ryggen. Det gør en stor forskel.«

Det må være den Audi SQ7, jeg har stående derhjemme. En stor fire-hjulstrækker. Den er bare lækker, der er utrolig stor komfort i den, og så har den masser af power.

Jeff Hansen, Jeffs Køreskole

Er du til benzin eller el?

»Jeg ville egentlig utrolig gerne have en el-bil, men da det er som skolevogn, så sætter det jo nogle begrænsninger, da alle el-biler har automatgear. Så den går ikke endnu i hvert fald.«

(Reglerne blev lavet om i 2017, så man godt kan tage kørekort i en el-bil, men man må efterfølgende kun køre biler uden kobling, hvilket i praksis vil sige biler med automatgear, red.)

»Så jeg kører en dieselbil, det har jeg altid gjort, da der er en bedre økonomi i det end i en benzinbil.«

Hvilken bil er din all-time yndlingsbil?

»Min yndlingsbil, det må være den Audi SQ7, jeg har stående derhjemme. En stor fire-hjulstrækker. Den er bare lækker, der er utrolig stor komfort i den, og så har den masser af power. Den er jeg rigtig, rigtig glad for.«

Det handler om følelse

René Mammen, Michelin-kok og indehaver af restaurant Substans i Aarhus. Er ultra-bilentusiast, har ejet et hav af biler og udgør en tredjedel af trekløveret bag YouTube-kanalen High on Cars.

Rene Mammen har forstand på madlavning, men han har også benzin i blodet oger ultra-bilentusiast. Foto: Benny Kjølhede.

Hvilken bil kører du i dag?

»Lige nu kører jeg i en Porsche 911 991.2 (Den opdaterede og stylede 911, red.).«

Hvad er køreglæde for dig?

»Køreglæde for mig er en bil, der er levende og reagerer hurtigt. Jeg går mere op i, hvordan bilen føles, drejer og opfører sig, frem for hvor hurtig den er.«

Min yndlings bil, bilen over dem alle, er for mig Porsche Carrera GT.

Rene Mammen, Michelin-kok og indehaver af restaurant Substans

Er du til benzin eller el?

»Jeg er helt klart mest til benzin. Det sagt, så ender jeg nok alligevel snart i en el-bil.«

Hvilken bil er din all-time yndlingsbil?

»Min yndlings bil, bilen over dem alle, er for mig Porsche Carrera GT. En superbil, som blev produceret i kort tid. Den er super ikonisk, ultra smuk, og har det bedste lydbillede af alle biler. En fuldstændig kompromiløs bil!«

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen