IAA-messen i Frankfurt har i mange år været den største biludstilling i verden og hjemmebane for tysk bilindustri. Men de seneste år er messen skrumpet, og nu skal udstillingen genopstå i en ny form i en anden tysk by. Foto: Mercedes

IAA-messen i Frankfurt har i mange år været den største biludstilling i verden og hjemmebane for tysk bilindustri. Men de seneste år er messen skrumpet, og nu skal udstillingen genopstå i en ny form i en anden tysk by. Foto: Mercedes Daimler AG

Slut med Frankfurt

Den store IAA-messe lukker og slukker i Frankfurt og skal genopstå i en ny form i anden tysk by

Af
Jens Overgaard

udstilling Masser af nye bilmodeller i skarpt spotlight, haller så store som fodboldstadioner og en magi med designertouch fra den store internationale bilverden.

Den store IAA-messe i Frankfurt har i årtier været for bilentusiaster, hvad Roskilde Festival har været for musikelskere; et sted, hvor man både blev beriget og begejstret med nyt, man måske ikke anede eksisterede, og hvor man sagtens kunne slide et sæt skosåler op i løbet af et par dage.

Verdens største

Men det er nu slut med den internationale biludstilling i det store messecenter med skyskrabertårnet i den sydtyske finansby, der siden starten i 1951 har kunnet kalde sig en af verdens største biludstillinger.

VDA, som er sammenslutningen for den tyske bilindustri, har nemlig besluttet, at posen skal rystes, og messen skal genopfinde sig selv i en anden tysk storby.

Baggrunden er klar; verden over er de store biludstillinger presset, og det gælder også i Frankfurt, hvor besøgstallet senest faldt fra 810.000 besøgende i 2017 til 560.000 i fjor. Det har gjort udslaget for arrangørerne, som nu har muligheden for at komme videre, fordi en årelang aftale med det enorme messecenter i Frankfurt udløber.

Publiceret 06 February 2020 14:35