Arkivfoto.

Arkivfoto.

Livsfarlig kørsel:

Spøgelsesbilist anholdt på Østjyske Motorvej

Politiet valgte natten til fredag at lukke Østjyske Motorvej ved Stilling, da en bilist kørte i den forkerte retning

En bilist kørte natten til fredag i den forkerte retning på motorvejen ved Stilling, oplyser Sydøstjyllands Politi på Twitter.

Politiet modtog klokken 04.22 anmeldelsen om spøgelsesbilisten og valgte efterfølgende at lukke motorvejen.

Betjente blev sendt af sted til strækningen, hvor spøgelsesbilisten kørte, og det lykkedes for politiet at bringe bilisten til standsning. Vedkommende blev efterfølgende anholdt.

Sydøstjyllands Politi oplyser på Twitter, at man i øjeblikket ikke ønsker at kommentere yderligere på episoden.

Det er blot få dage siden, at en anden spøgelsesbilist var årsagen til en alvorlig ulykke på Herningmotorvejen ved Harlev. Det skete sent tirsdag aften, hvor spøgelsesbilisten med høj fart kørte frontalt ind i en modkørende, hvilket kostede begge parter livet.

jwh

Publiceret 04 December 2020 07:08