Grænsen ved Krusø i Sønderjylland. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Grænsen ved Krusø i Sønderjylland. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

Grænserne lukker om en halv time

Af
Jacob Nielsen

Statsministeren meddelte på et pressemøde fredag aften, at alle landets grænser lukker lørdag klokken 12:00 for at forhindre udbredelse af smitte med coronavirus.

Det kommer til at indebære, at personer, som ikke har et anerkendelsesværdigt formål med indrejsen, skal afvises.

Den midlertidige grænsekontrol får altså ikke konsekvenser for de borgere, der bor eller arbejder i Danmark, herunder selvstændige erhvervsdrivende, der udfører arbejde i Danmark samt lastbiler med gods – f.eks. fødevarer og medicin. Men disse personer og køretøjer vil, ligesom øvrige personer og biler, blive kontrolleret.

Kontrollen skal forhindre, at udenlandske statsborgere, som ikke har et anerkendelsesværdigt formål med indrejsen, kommer ind i landet med øget smitterisiko til følge.

Personer, der krydser den danske grænse for at komme hjem, f.eks. svenskere, der har været på ferie i udlandet, vil blive anset for at have et anerkendelsesværdigt formål med indrejsen. Det samme gælder ved transit i lufthavnen og for flypersonale.

Grænsekontrollen løber til og med 13. april.

Publiceret 14 March 2020 11:37