For at undgå smittespredning med ny coronavirus (COVID-19) opdeler Skadestuen på Aarhus Universitetshospital nu sit venteværelse.

For at undgå smittespredning med ny coronavirus (COVID-19) opdeler Skadestuen på Aarhus Universitetshospital nu sit venteværelse. Pressefoto: Tonny Foghmar, Aarhus Universitetshospital

Vigtig ændring på AUH:

Skadestuen flytter venteværelset

For at undgå smittespredning har Aarhus Universitetshospital valgt at opdele venteværelset

For at undgå smittespredning med ny coronavirus, COVID-19, opdeler skadestuen på Aarhus Universitetshospital nu sit venteværelse. Det oplyser hospitalet selv i en pressemeddelelse.

Ændringen er trådt i kraft fredag eftermiddag og betyder, at patienter, der bliver visiteret til skadestuen og lægevagten på Aarhus Universitetshospital, bliver bedt om at vente to forskellige steder, hvor det tidligere er sket samme sted.

Patienter til skadestuen skal gå til ventearealet ved hovedindgang J. Det vil være patienter med småskader som flænger og brækkede arme og ben.

Patienter til lægevagten skal gå til det sædvanlige venteareal ved Skadestuen, indgang J3. Det vil være patienter med almindelige infektioner (med symptomer som hoste, snot og feber), som har ringet til Lægevagten og er blevet bedt om at møde op.

jwh

Publiceret 13 March 2020 17:53