Foto: Øxenholt Foto.

Hospital klar til drive-in test for Corona-virus

Aarhus Universitetshospital er i gang med at afprøve en drive-in, hvor man kan komme kørende og få lavet en test af coronavirus, mens man sidder i bilen.

"Det er dog afgørende, at bekymrede borgere ikke kører hen til den nye drive-in uden først at have ringet til deres praktiserende læge - eller vagtlægen udenfor lægens åbningstider," siger Lars Østergaard, ledende overlæge for infektionssygdomme på Aarhus Universitetshospital.

"De personer, som kan testes i den nye drive-in, vil være borgere, som kun har få symptomer på ny coronavirus Det kan for eksempel være snue, hoste eller muskelømhed. Samtidig skal man have været i et af de områder, hvor der sker smittespredning, eller have været sammen med nogen fra de lande, der er syge."

Hvis den praktiserende læge eller vagtlægen vurderer, at personen eventuelt kan være smittet med coronavirus, ringer han til en læge på Infektionssygdomme. Hvis personen skal kaldes ind til en test, vil man derfra aftale, hvornår man kan køre ind til test på Aarhus Universitetshospital.

Når personen er testet i den nye drive-in, skal man køre hjem igen og opholde sig uden fysisk kontakt til andre, indtil testresultatet er klar. Uanset om resultatet er positivt eller negativt, vil man blive ringet op af Infektionssygdomme, som vil fortælle, hvordan man nu skal forholde sig.

FAKTA:

Lægevagten Aarhus Universitetshospital

Husk, lav en aftale før du møder op i konsultationen. Ring på telefon 70 11 31 31.

Adresse:

Aarhus Universitetshospital

Palle Juul-Jensens Boulevard 161

8200 Aarhus N

Indgang J3

Plan 2

Nærmeste parkering

P21

Oversigtskort.

Hvis du har brug for akut lægehjælp uden for din læges åbningstid, tager lægevagten telefonen på hverdage mellem kl. 16.00 og 08.00 og i weekenden og helligdage hele døgnet.

Publiceret 07 March 2020 13:09