Foto: Local Eyes

Foto: Local Eyes

Pludselig stod han på motorvejen: Dræbt mand er nu identificeret

Af
Jacob Nielsen

Det var en 45-årig mand fra Aarhus, som lørdag aften klokken 17.30 blev dræbt på stedet i en alvorlig trafikulykke på Herningmotorvejen Rute 15 ved Galten i retning mod Aarhus. Det bekræfter vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Jesper Brian Jensen, overfor Lokalavisen Aarhus.

Manden stod pludselig midt på vejen, da en 49-årig kvinde fra Aarhus kom kørende og torpederede ham med 100-110 km/t..

Kvinden blev efterfølgende behandlet på sygehuset, da hun havde fået nogle skader fra forrudens knuste glas. Hun er ikke kommet alvorligt til skade - men er naturligvis voldsomt chokeret.

Efterlyser Vidner

Sydøstjyllands Politi vil gerne høre fra vidner, som har set noget mistænkeligt mellem Afkørsel 22 og 23 på Herningmotorvejen i tidsrummet op til klokken 17.30.

Se flere fotos og videoer på localeyes.dk.

Ring 1-1-4.

Publiceret 29 December 2019 00:00