Cykellæn er en simpel installation, men det giver ekstra komfort til cyklister, som kan blive siddende i sadlen, mens de holder for rødt lys. Pressefoto

Cykellæn er en simpel installation, men det giver ekstra komfort til cyklister, som kan blive siddende i sadlen, mens de holder for rødt lys. Pressefoto

Nu kan cyklister tage en pause ved lyskrydset

15 cykellæn er netop blevet opstillet ved lyskryds i Skanderborg

Synes du også, at det er træls at holde for rødt i lyskryds? Nu bliver det lidt mere behageligt for cyklister at holde stille og vente på grønt lys.

Skanderborg Kommune har nemlig opsat 15 fikse jernstativer, som man kan holde ved eller læne sig opad ved at sætte foden på fodstøtten. Cykellæn, hedder de, og findes i bl.a. i store cykelbyer som Aarhus og København.

Ekstra komfort

"Cykellæn er en simpel installation, men det giver ekstra komfort til cyklister, som kan blive siddende i sadlen, mens de holder for rødt lys. Vi har opsat 15 cykellæn ved befærdede lyskryds i Skanderborg," siger Brian Nielsen, vejingeniør i Skanderborg Kommune, i en pressemeddelelse.

Sådan ser det nye cykellæn ud.

Sådan ser det nye cykellæn ud.

Formand for Miljø- og Planudvalget Claus Leick glæder sig over det nye tiltag for cyklisterne.

"Vores mål er helt klart; vi vil gerne have flere til at vælge cyklen. Cykellæn er en billig måde at gøre cykelturen lidt mere behagelig, og de er et supplement til de større investeringer som udbygning stinettet," siger Claus Leick.

gs

Publiceret 06 December 2019 14:30