Ergoterapeut Anita Mosegård Ottesen i kuglestolen. Foto: Anette Bonde.

Ergoterapeut Anita Mosegård Ottesen i kuglestolen. Foto: Anette Bonde.

Ro på:

Sanseterapi giver bedre livskvalitet på plejecentre

Siden 1. februar har ergoterapeuter arbejdet med sanseterapi på Skanderborg Kommunes 11 plejecentre, og resultaterne er lovende

Af
Anette Bonde

pleje De tre ergoterapeuter Louise Hoyer Mathiasen, Anita Mosegaard Ottesen og Monica Ek Blæhr har siden februar kørt et projekt på Skanderborg Kommunes 11 plejecentre med sansestimuli til borgere med psykisk sygdom, Alzheimers, psykiske problemstillinger, senhjerneskadet, andre demens former, Parkinson sygdom og misbrugsproblematikker. Omkring 100 borgere har været eller er i gang med et forløb, og resultaterne er overraskende gode.

Personalet har registreret en fremgang hos langt de fleste borgere. Og mere end halvdelen af de borgere, der har været igennem et forløb med sansestimuli, har fået en markant mindre udadreagerende og urolig adfærd. Projektet gøres nu permanent ved, at ergoterapeuterne er blevet fastansat efter udløbet af projektperioden 1. februar 2020.

Behov og livshistorie

Metoderne i sanseterapien bygger både på valg af sansestimuli og på tilgang til borgeren.

Sansestimuli kan blandt andet være faste tryk, massage, stentæpper, kugle-dyner, kugle-veste, kugle-stol, dufte og musik alt efter, hvilke sanser, der er under- eller overstimuleret.

Eksempelvis er rolig musik samt faste tryk forskellige steder på kroppen et godt eksempel, ligesom også tyngdeprodukterne med kugler er velegnede til urolige borgere. Borgere, der er bange for forflytninger, kan have glæde af at få styrket balancesansen, for eksempel gennem gynger eller gyngestole eller ved at spille ballon.

Tilgangen til borgeren bygger på det personlige møde og med en skelen til personens livshistorie.

"Vi ser altid borgeren først, inden vi ser vedkommendes diagnose. Det tilrettelægger vi indsatsen efter. De fleste borgere, som vi arbejder med, har svær demens og kan ikke selv forklare deres adfærd eller give udtryk for deres behov," forklarer Anita Mosegård Ottesen.

Louise Hoyer Mathiasen tilføjer at tid også er en væsentlig faktor.

"Det er vigtigt at vi kan nå at etablere en relation til hver enkelt borger."

Frigiver tid

Sanseterapien er vigtig for de borgere, der har behov, men det kan også have effekt for de øvrige beboere og personale på plejecentret.

"Det har stor betydning for afdelingen og for arbejdsmiljøet, at man finder en tilgang til en urolig borger. Det kan frigive tid til at tage vare på andre borgere," pointerer Monica Ek Blæhr.

Gode eksempler

Der er masser af gode erfaringer fra plejecentrene.

"Generelt har de praktiske sanseindsatser vist effekt hurtigere end forventet, og vi er alle flere gange blevet positivt overrasket over dette," fortæller de tre ergoterapeuter.

De har været omkring borgere med vandrende-, udadreagerende-, råbende adfærd, sansedepriverede borgere, borger med vendt døgnrytme, borgere med en øget seksuel adfærd, borgere der har svært ved at modtage hjælp i ADL situationer, mistroiske borgere der har paranoide tanker, borgere med øget tonus, taktilt sky borgere, borgere med overreagerende/underreagerende sansesystem der kan komme til udtryk ved svimmelhed ved lette vendinger i seng, retningsskift i kørestol, ufrivillige bevægelser, perceptionsforstyrrelser og taktilt søgende borgere.

De tre ergoterapeuter har ikke en fast base, men har hver nogle faste plejecentre de er tilknyttet og derfor når de ud på alle kommunens plejecentre. En del af arbejdet består i at udbrede teknikkerne til plejepersonalet, så endnu flere ældre og svage borgere kan få gavn af sansestimuli.

Publiceret 30 November 2019 11:30