Stjær e-Cycling er klar til den officielle indvielse 28. november. Privatfoto

Stjær e-Cycling er klar til den officielle indvielse 28. november. Privatfoto

Fagre nye verden:

Ny klub satser på virtuelt cykelløb

Ny cykelklub, Stjær e-Cycling, inviterer til officiel åbning

I forbindelse med den officielle åbning af den nystiftede cykelklub, Stjær e-Cycling, inviterer klubben til cykelløb i BKOOL Ligaen og DCU Racing League torsdag 28 november kl. 19.00 i Stjær Forsamlingshus, Tåstrupvej 4, 8464 Galten.

Samarbejdspartnere, sponsorer, BKOOL og DCU ryttere er inviteret til eventen, så det bliver en aften fyldt med action og spænding, skriver den nystiftede klub i en pressemeddelelse til UgeBladet.

På åbningsdagen har interesserede mulighed for at kigge forbi og få et indtryk af e-Cycling og se, hvordan den virtuelle cykelverden fungerer, stille spørgsmål til aktørerne og måske endda selv prøve et e-Cycling setup. Der er gratis entré.

Cykelløbene starter kl. 20.00 og den sidste rytter forventes over målstregen kl. 21.00. Aftenens rute er DGI Hærvejsløbet 2018, Impgårde – Viborg.

Publiceret 20 November 2019 13:39