Scenen er jeres bliver afholdt på Amfiscenen på Bytoften i Galten 10. maj, hvor der er mulighed for at opleve en blanding af rock, rap og dans. Foto: Pressefoto

Scenen er jeres bliver afholdt på Amfiscenen på Bytoften i Galten 10. maj, hvor der er mulighed for at opleve en blanding af rock, rap og dans. Foto: Pressefoto

Så er det igen tid til Scenen er jeres

For 11 år i træk afholdes der Scenen er jeres i Galten

Klubberne Skovby Mosegaard, Galten junior og ungdomsklub samt Kulturskolen afholder onsdag 10. maj arrangementet "Scenen er jeres" på Amfiscenen på Bytoften i Galten.
 
"Arrangementet som i år bliver afholdt for 11 år i træk, er gået hen og blevet en fast tradition, og vi er som arrangører meget stolte over den store opbakning, arrangementet har fået fra børn og unge og ikke mindst forældre i lokalområdet," lyder det i en pressemeddelse fra Galten Junior- og Ungdomsklub.
 
I løbet af eftermiddagen bliver der mulighed for at høre cirka 20 forskellige børne- og ungdomsbands og solister med navne som Sleeping Eyes, Nicolai, Anton og Laurits, Dansepiger og mange flere.
 
Fra scenen bliver der mulighed for at opleve en dejlig blanding af rock, rap og dans tilsat en stor spilleglæde, der har ophobet sig i øvelokalerne i løbet af vinteren.
 
"Scenen er jeres" er i modsætning til de kendte TV-programmer ikke nogen konkurrence, men fest, sjov og ballade. Intentionen er at give børnene og de unge mulighed for at komme ud af de støvede øvelokaler og optræde for et stort publikum med professionelt lys og lydudstyr.
 
I løbet af eftermiddagen vil der være mulighed for at købe vand, kaffe og kage til billige penge. Til spisetid kan man stille sulten med et stykke pizza.
 
Arrangementet er fra 15.15-18.00. Det er offentligt, og der er fri entre. Ashb

Publiceret 01 May 2017 20:00