Skole på pæle

Formanden for Dansk Røde Kors blogger fra et sundhedsprojekt i Cambodia

Af
Af Lone Holmgaard Kristensen

På forhånd ved jeg, at torsdag bliver en lang dag. Vi kører nu i  de første 3 timer på den skrækkelige vej gennem regnskoven. Vandstanden er faldet nok ca. 30-40 cm, så det er nok lidt bedre men langt fra  godt at komme igennem. Der er livlig aktivitet med transport af dyr, mennesker og varer af alle slags. Det er ganske utroligt som alt kan pakkes sammen. Vejen er sat stand for ca.10 år siden og er fortsat den eneste adgang  til hovedbyen.

Sædvanligvis er der ikke store problemer i regntiden i  byen Kratie, som vi skal nå i dag ,men stormfloden KETSANA har givet store problemer ude omkring i Provinsen Kratie.

Det får vi et bevis på, ved at vi bliver stoppet på vejen med besked om at der forude er en strækning på 1 km., der er under vand og 40 biler venter på at blive trukket igennem. Resultatet er at vi må kører en kæmpe omvej og ankommer så sidst på dagen til byen. Vi orienteres af den ansvarshavende Dansk Røde Kors mand, der ganske vist er englænder, om vor Røde Kors projektet, der også omfatter reduktion af skader i forbindelse med og efter katastrofer. De lokale Røde Kors folk fortæller om, hvordan de er involveret som frivillige. De frivillige er uddannet som de frivillige i sundhedsprogrammet.
Dansk Røde kors og Cambodiansk Røde Kors vælger en landsby i et lavtliggende område, der er udsat for oversvømmelser 2-3 gange i regntiden. Sammen med beboerne vælges en husstand, der er særlig belastet af oversvømmelserne. Familiens bolig er usikker i storm og ved høj vandstand og ligger lige ved rismarkerne.

Vi besøger et hus bygget i 2007. Husets skelet er lavet af Røde Korsmidler, vægge og tag af cambodianerne selv. Pælene, der bærer huset, er forlænget og funderet i en cementklods. En lille pige angivelig 9 år gammel er alene hjemme for at passe sin lillesøster på ½ år. Og forældrene er ude for at samle skaldyr. Der er 8 børn i familien, vor barnepige går i skole om eftermiddagen. Inde i hytten er der pænt ryddeligt. Under hytten er der ænder, høns og hunde, der roder i affald. Medens vi er der, kommer forældrene hjem. Som kompensation for vores frimodighed overfor deres hjem, får de 2 moskitonet. Det virker nu ikke som om, de er blevet fornærmet.

I det næste hus bygget i 2005 møder vi en kvinde med et barn på armen. Hun fortæller villigt, at hun tidligere boede i et hus, de måtte forlade, så snart vandestanden steg. Huset stod usikkert på pælene. En mere velhavende i familien har stillet grundet til rådighed for dem. Kvinden producerer store flotte kurve af bambus til transport af en gris eller 2-3 børn på en cykel. Hendes fortjeneste på kurvene er ca. 10 kr. og hun kan lave 1-1½ daglig. Manden har sidst fået et fiskenet af Røde Kors men arbejder ellers i rismarken. Kvinden havde observeret at naboen havde fået moskitonet og ville da også gerne have et!

Så kom skolen på pæle. Lige ved siden af denne ligger den gamle og man kan tydelig se at vandstanden har været  på højde med vinduerne dvs ca.  1½ meter.

En dreng fortæller at hans familie har mistet en vandbøffel og nogle piger fortæller, som om de skal overgå hinanden, at de har mistet 3, 7 og 10 høns. En Røde Kors frivillig har undervist læreren i sygdomsprofylakse og den viden er videregivet til børnene, specielt viden om og forebyggelse af malaria. Ungerne er også klar over, hvordan de skal opføre sig ved en storm- eller flodvarsel. De virker som nogle kvikke børn, der går op til en time til skole og hjem igen.

Flodens vandstand er nu faldet 3-5 m og vi ser de 2 evakuerings både ligge fortøjret til bredden . Den ene båd er fra Røde Kors og de blev brugt da vandet stod op over kanten af bedden. Et latrin lige ved kan meget vel  have være under vand.

Vi kører fast i et hul på vej til en ret nyanlagt evakueringsvej. Vejen er anlagt højere end tidligere og der er langt store drænrør under. Derved skabes afløb til et vand-resevoir, der så kan bruges, når tørken sætter ind.

Hvad med rent vand, når pumperne er oversvømmet og latriner og andet ”utøj” forurener? En for mig super enkel metode er et vandrensnings-filter. Forestil dig en lerkrukke, hvor leret er tilsat Sølvklorid og risskaller. Denne lerkrukke er sat oveni en metalspand lidt større end en gulvspand med en afløbshane på siden nær bunden. Når det urene vand har passeret dette filter er det drikkebart uden forudgående kogning!

Cambodiansk røde kors har sat disse vandfiltre i produktion og de koster pr stk. 60 kr. Filteret skal fornyes hvert 3. år og så koster det ca. 15. Kr.

Samarbejde i landsbyerne er ikke almindelig. Samarbejde eller ordet ” cooperation”  er negativ ladet for alle dem, som husker de røde khemer.

Så snart der er en lille forsamling er myndighederne på pletten for at finde ud af, om der er en opposition. Der er nok flere politiske partier men reelt kun et kaldet Cambodias folks part.  Derfor er man meget ”sig selv”.

På grund af ovenstående er det en vanskelig opgave at få den hjælp Røde Kors yder til at blive ”en hjælp til selvhjælp”. Man er ikke vænnet til tillidsfuldt at arbejde sammen.

Publiceret 05 November 2009 15:08