Politi efterlyser vidner efter indbrud på skole
Tyve skaffede sig adgang til skole ved at bryde vindue op.
Sydøstjyllands Politi søger vidner i en sag om et indbrud på Stilling Skole.
Det oplyser politiet i en pressebriefing.
Indbruddet fandt sted mellem klokken 21 tirsdag 18. april og klokken 06 onsdag 19. april. Ukendte gerningsmænd skaffede sig adgang til skolen ved bryde et vindue op.
Ved indbruddet blev der stjålet fire sofaer og otte lamper.
»Den skarpe efterforsker kan konkludere, at tyvene ikke har været på cykel,« lyder det fra vagtchefen.
Hvis du har set et større køretøj, eller en bil med trailer, nær Stilling Skole i det nævnte tidsinterval, vil Østjyllands Politi gerne høre fra dig.
Du kan kontakte politiet på telefon 114.