Indbrudstyv slap afsted med Chanel-taske, smykker og pengeskab
En villa på Alleen i Skanderborg fik i løbet af weekenden et uvelkomment besøg af indbrudstyve, oplyser vicepolitiinspektør Stig Simonsen fra Sydøstjyllands Politi.
I løbet af perioden fra fredag klokken 16 til søndag klokken 19 lykkedes det en ukendt gerningsmand at komme ind i villaen via et kældervindue.
Blandt tyvekosterne er blandt andet et pengeskab med pas, dansk valuta og forskelligt el-udstyr samt smykker og en Chanel-taske.