Hættemænd skræmt i Galten
To hætteklædte mænd forsøgte tirsdag klokken 05.20 at komme ind i Salon Laila på Nørregade i Galten uden for normal åbningstid. Maskeret med tørklæder for ansigterne forsøgte de at brække fordøren op, men et vidne råbte dem an, og så gav de to mænd op. De forsvandt i en "beskidt bil."