Kørte ind i lyssignal: Bilist sigtet for ikke at give sig til kende
Færdselsuheld i Skanderborg.
Politiet sigtede en 20-årig mand fra Hørning for ikke at give sig til kende i forbindelse med et færdselsuheld i Skanderborg mandag eftermiddag omkring klokken 16.
Forudgående havde politiet fået en anmeldelse om, at en bil, der var kommet kørende på Dronning Sophies Alle og skulle foretage et venstresving i krydset ved Ladegårdsbakken, var kørt over og havde ramt lyssignalet i venstresvingsbanen.
I første omgang havde politiet ikke truffet bilisten på ulykkesstedet. Men man fik senere kontakt med vedkommende, som altså viste sig at være en 20-årig mand fra Hørning.
Det oplyser Sydøstjyllands Politi.
ear