To biler stødte sammen i Skanderborg
To biler stødte natten til søndag sammen ved N. F. S. Grundtvigs Vej i Skanderborg.
Sydøstjyllands Politi har modtaget en anmeldelse om et uheld ved N. F. S. Grundtvigs Vej i Skanderborg natten til søndag.
Uheldet skete kort før klokken to, da en 57-årig mand fra Ry skulle ud fra en parkeringsplads.
Ifølge Sydøstjyllands Politi ramte han en anden bil med en 25-årig mand fra Tranbjerg bag rattet.
Uheldet skete i lav hastighed, og politiet oplyser, at der udelukkende skete materiel skade i forbindelse med uheldet.
kfp