Brændeovn og diverse værktøj stjålet fra hus under ombygning
En eller flere tyve gik på rov efter tyvekoster i et hus under ombygning på Ny Himmelbjergvej i Ry.
I en periode fra tirsdag eftermiddag til onsdag middag blev der blandt andet stjålet en kompressor, diverse håndværktøj, skinner til en dyksav og en brændeovn.
Politiet har ikke modtaget en samlet værdi for det stjålne fra huset.
Sydøstjyllands Politi oplyser desuden, at man kom ind i huset ved at slå bundpladen i hoveddøren ind.
kfp