Uheld på E45: Havareret bil i nødsporet ramt bagfra
Politiet fik i juledagene flere anmeldelser om uheld på E45.
Det ene uheld skete søndag kort før klokken 14 ved Ejer Bavnehøj i nordgående retning.
Ifølge Sydøstjyllands Politi skete uheldet, da en 27-årig mand fra Viby Sjælland holdt med sin havarerede bil i nødsporet og ventede på autohjælp. Imens kom en bil med en 40-årig mand fra Hobro bag rattet til at snitte den havarerede bil i nødsporet. Politiet oplyser, at der var tæt tåge på motorvejen, og at bilen i nødsporet angiveligt holdt på kanten til stregen i nødsporet. Begge biler blev som følge af sammenstødet skubbet fremad og endnu længere ud i nødsporet, oplyser politiet.
Der skete ikke noget med de involverede parter.
Også dagen efter skete der et uheld på E45 i sydgående retning nær Skanderborg. Her var fem biler kørt sammen på grund af kø og lav hastighed på motorvejen, oplyser politiet.
Alle parter udvekslede efterfølgende forsikringsoplysninger, og en enkelt person blev kørt til tjek på sygehuset.
kfp