To juleindbrud: Designmøbler og smykker stjålet fra landejendom
Politiet har fået anmeldelser om to indbrud juleaften.
Politiet blev juleaften kaldt ud til to indbrud i henholdsvis Skanderborg og Boes.
I en landejendom på Emborgvej i Boes skete indbruddet i en periode fra klokken 19 til 20.45, hvor tyven brød et vindue ind til stuen op med et koben.
Der manglede designmøbler, smykker og en bærbar computer.
Det andet anmeldte indbrud fik politiet en anmeldelse om klokken 21.14 og måtte køre til Admiraltoften i Skanderborg. Her havde tyven knust en rude med sten, hvorefter vedkommende låste sig ind i villaen. Tyven stjal en designtaske og en kobberlampe fra villaen.
Det oplyser Sydøstjyllands Politi.