Politiet har identificeret dræbte nær Svejstrup

Sydøstjyllands Politi kan nu oplyse, at der er sket endelig identifikation af de tre afdøde i drabssagen fra mellem Ry og Skanderborg. Identifikationerne bekræfter Sydøstjyllands Politis foreløbige vurdering.

Artiklens øverste billede
Politiet har nu identificeret de dræbte ved Svejstrup mellem Ry og Skanderborg onsdag. Foto: Kim Matthaei Leland

Onsdagens dobbeltdrab og selvmord ved Svejstrup mellem Ry og Skanderborg har rystet folk i lokalsamfundet.

Sydøstjyllands Politis foreløbige efterforskning har nemlig vist, at de tre personer, som blev fundet dræbt onsdag eftermiddag og aften er en 54-årig kvinde og en 55-årig mand, der blev fundet på deres bopæl ved Svejstrup - og at den sidste afdøde er kvindens 58-årige tidligere mand.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Det betyder, at politiets foreløbige vurdering om, at der er tale om, at kvindens tidligere ægtefælle, der er bosiddende i København, er kørt til gerningsstedet og har dræbt kvinden og dennes nuværende samlever på deres fælles bopæl, og at han derefter har begået selvmord, nu anses for yderligere underbygget.

De pårørende er underrettet om den endelige identifikation.

Fortsat efterforskning

Den endelige identifikation af de afdøde betyder imidlertid ikke, at efterforskningen på den baggrund afsluttes.

Efterforskningen fortsætter, som allerede oplyst torsdag, som en omfattende og bred efterforskning med det formål afdække eventuelle forhold, der kunne tale imod det beskrevne hændelsesforløb.

Det betyder blandt andet, at gerningsstedsundersøgelserne og de tekniske undersøgelser fortsætter og der vil således i nogen tid fremover være politi i området, når det er nødvendigt af hensyn til efterforskningen.

Det er ikke muligt at oplyse, hvornår den samlede efterforskning kan forventes afsluttet.

Politiet modtog onsdag omkring klokken 16.30 en anmeldelse om, at en mand var fundet dræbt på bopælen i nærheden af Svejstrup mellem Ry og Skanderborg.

Ved politiets ankomst kort efter fandt man også den dræbte kvinde.

I forbindelse med den indledende efterforskning på gerningsstedet fandt politiets hunde ved 19-tiden kvindens tidligere mand død i et nærliggende skovstykke. På baggrund af disse fakta målrettedes efterforskningen natten til torsdag mod den nu formodede gerningsmands færden med videre.

På pågældendes bopæl i København fandt politiet klare indikationer på, at han ønskede at begå selvmord. En foreløbig undersøgelse i politiets registre viste også, at bruddet mellem de tidligere ægtefæller, der blev skilt i 2017, havde været konfliktfyldt og turbulent.

Dette element indgår i de videre undersøgelser.

Kilder bekræfter over for Uge-Bladet Skanderborg, at skilsmissen mellem kvinden og den mistænkte 58-årige var konfliktfyldt.

Politiet fortsætter efterforskningen, og Sydøstjyllands Politi har aktuelt ikke flere oplysninger til offentligheden i sagen.

kfp/ear

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.