Ny rapport: Over 90 procent af borgerne i Skanderborg er trygge

Politiets tryghedsmåling viser, at 91,5 procent af Skanderborgs borgere føler sig trygge i nabolaget. Det er flere end Sydøstjyllands Politikreds' gennemsnit.

Artiklens øverste billede
91,5 procent af Skanderborg Kommunes borgere føler sig trygge. Foto: Per Bille.

91,5 procent af Skanderborg Kommunes borgere føler sig trygge.

Det viser politiets tryghedsmåling, som netop er blevet offentliggjort.

Andelen af trygge borgere i kommunen er højere end Sydøstjyllands Politikreds’ gennemsnit på 89,7 procent.

Skanderborg Kommune er den kommune i kredsen med det tredjehøjeste resultat. Kun kommunerne Hedensted og Vejle ligger højere end Skanderborg.

Højere end landsgennemsnittet

Tryghedsmålingen viser ligeledes, at borgere i både Skanderborg Kommune og resten af Sydøstjyllands Politikreds generelt føler sig mere trygge i deres nabolag og samtidig også har en højere grad af tillid til politiet end landsgennemsnittet af borgere.

Undersøgelsen er foretaget fra den 7. oktober 2021 til 31. december 2021.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Sydøstjyllands Politi.

I Sydøstjyllands politikreds har 89,7 procent af borgerne svaret i en undersøgelse, der måler deres oplevede tryghed samt deres tillid til politiet, at de føler sig trygge i deres nabolag. 87,6 procent af borgerne svarer i samme undersøgelse, at de også har tillid til, at politiet kommer, hvis borgerne har brug for det.

Begge tal ligger signifikant højere end det, landsgennemsnittet af borgere har svaret. Her ligger antallet af borgere, der grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag på 88,1 procent, mens 84,7 procent af borgerne i hele landet har svaret, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem.

»Vi er tilfredse med resultatet. Det er positivt, at en så høj andel af borgerne føler sig trygge i deres nabolag, og at de også har tillid til, at vi er der for dem, hvis de har brug for det,« understreger politidirektør Jørgen Abrahamsen fra Sydøstjyllands Politi i pressemeddelelsen og fortsætter:

»Som politi mener vi også, at politikredsen er et trygt og godt sted at bo, og vi påskønner særligt, at borgerne svarer, at de regner med os, også i politikredsens udsatte boligområder. Vi arbejder hver dag på at skabe tryghed for borgerne og opbygge tillid til os, og ud fra undersøgelsens svar ser det ud til, at vi mange steder er lykkedes med det. Den tillid vil vi gerne sige tak for, og samtidig vil vi også gerne forsikre borgerne om, at vi fortsætter arbejdet for at fastholde de fine tilbagemeldinger og nogle steder også for at forbedre niveauet. En indsats for at forbedre niveauet gør sig for eksempel gældende i Fredericia Kommune, hvor vi kan konstatere, at trygheden med 84,1 procent ligger på et lavere niveau end i resten af Sydøstjyllands politikreds. Det er vores mål som politi, at alle borgere i politikredsen skal føle sig trygge på samme høje niveau – lige meget hvor man bor eller opholder sig.«

Tidligere undersøgelser

Politiet har syv gange tidligere i perioden fra 2013 til 2019 gennemført en spørgeskemaundersøgelse om tryghed og tillid til politiet blandt borgerne i Danmark.

Spørgeskemaet til den nuværende tryghedsundersøgelse blev i 2021 sendt til 63.338 personer, hvoraf 27.510 besvarede den. Denne undersøgelse blev som noget nyt udvidet med en række spørgsmål vedrørende typer af steder og adfærd, som borgerne kan føle sig utrygge ved.

På baggrund af besvarelserne fremgår der i undersøgelsen også tal på forskelle i tryghed og tillid på baggrund af borgernes køn, alder, beskæftigelse og uddannelse.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.