Gemte hash og kokain i strømperne og scorer hattrick af sigtelser
Igen onsdag blev der delt en række sigtelser ud på Smukfest og en af dem skiller sig markant ud. Det lykkedes nemlig en 31-årig mand fra Horsens at høste et hattrick af sigtelser.
Han bliver sigtet igen efter ordensbekendtgørelsen - så han har da fået opmærksom nok, må man sige
»I aftes kl. 21:12 blev en ung mand sigtet for at lægge hindringer i vejen for vores arbejde. Vi ville visiterer en ungersvend efter formodning om, at han var i besiddelse af euforiserende stoffer, men han strittede voldsomt imod. Ud over sigtelsen efter ordensbekendtgørelsen fik han også en sigtelse efter lov om euforiserende stoffer, da han havde gemt 0,5 gram hash og 0,44 gram kokain i strømperne,« fortæller vicepolitiinspektør Stig Simonsen fra Sydøstjyllands Politi.
Men den 31-årige var langt far slut med at lave ballade.
»På KærligHeden kl. 02:36 kan den samme mand igen ikke opføre sig ordentligt. Han er aggressiv overfor sine venner i forbindelse med øl-bowling, hvor han også slår ud efter en kvinde og spytter efter nogle andre. Han bliver sigtet igen efter ordensbekendtgørelsen - så han har da fået opmærksom nok, må man sige,« lyder det fra vicepolitiinspektør Stig Simonsen.