Kvinde sigtet efter pølsevognsbrand i Smukfests Teknikby
En 44-årig kvinde fra Silkeborg er blevet sigtet efter en brand tirsdag formiddag i Teknikbyen i festivalskoven, oplyser vicepolitiinspektør Stig Simonsen fra Sydøstjyllands Politi.
»Vi har en overtrædelse af Beredskabsloven i Dyrehaven tirsdag formiddag. Her er der røgudvikling fra en pølsevogn, hvor en pølsevarmer står tændt. En plastikspand står for tæt på og forårsager røgudvikling,« forklarer vicepolitiinspektøren.
Østjyllands Brandvæsen, der har en base i skoven ved Rassers Skovpølser, var hurtigt på stedet og fik styr på branden.
Ifølge brandvæsenet kom ingen personer til skade under branden i pølsevognen.