Uheld med ukrudtsbrænder: Brandvæsenet måtte en tur til Skovbyskolen
En mindre brand opstod i vindfanget omkring Skovbyskolens hoveddør mandag formiddag.
Mandag formiddag måtte Østjyllands Brandvæsen en tur forbi Skovbyskolen i Skovby.
Klokken 11.38 lød alarmen.
Ifølge Sydøstjyllands Politi var der opstået en mindre brand i forbindelse med ukrudtsbrænder ved vindfanget omkring hoveddøren ind mod Skovbyskolens klasselokaler.
Brandfolkene fik dog ikke meget at lave, da anmelderen selv havde sørget for at slukke den ild, der opstod.