Sommer, sol og spritkørsel: Er du klar til et pust?

Efter to år med Covid-19 ser vi nu ind i en sommer uden begrænsninger. Det får nu Skanderborg Kommune og Rådet for Sikker Trafik til at minde bilisterne om at lade bilen stå, når de har drukket.

Artiklens øverste billede
I hele 2021 sigtede politiet 5.174 førere af et motoriseret køretøj for spritkørsel. De 1.518 af dem blev sigtet i sommermånederne juni, juli og august. Det svarer til knap 17 spritsigtelser om dagen hen over sommeren. Foto: Presse

To års social og festlig tørke. Sådan vil mange nok beskrive de seneste år, hvor arrangementer har været aflyst på stribe.

Men i år ser vi ind i en sommer uden restriktioner, og for mange betyder det en række private fester og sammenkomster, byfest eller festival.

De fleste arrangementer akkompagneres med kolde øl, vin eller drinks. Og det får nu Skanderborg Kommune og Rådet for Sikker Trafik til at gentage de gode råd fra før coronaen ramte: Lad bilen stå, når du har drukket alkohol.

Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.

»Mange hungrer efter at være sociale og for alvor nyde en forhåbentligt solrig, dansk sommer med en kold fadøl på festival eller et glas køligt rosé i vennernes have. Og det skal vi også have lov til - så længe, vi ikke sætter os bag rattet efterfølgende. Det er enormt vigtigt, at vi fra kommunes side gør alt, vi kan, for at minde borgerne om, at vi skal lade bilen stå, hvis vi har fået mere end en genstand og dermed forhindre spritkørsel,« siger Jette Schmidt, der er trafik- og tilgængelighedsrevisor i Skanderborg Kommune.

Langs vejene vil bilisterne fra uge 25 og resten af sommeren derfor blive mødt af gule plakater med spørgsmålet ”Klar til et pust?”.

Plakaterne er en del af en landsdækkende kampagne, som flere kommuner og Rådet for Sikker Trafik står bag, og som skal få flere sikkert hjem og samtidig minde om, at politiet hele sommeren sætter ind med spritkontroller.

17 sigtet hver dag

På trods af der sidste år var mange begrænsninger og aflyste fester, var der stadig for mange bilister, der tog chancen og kørte spritkørsel, viser tal fra politikredsene.

I hele 2021 sigtede politiet 5.174 førere af et motoriseret køretøj for spritkørsel. De 1.518 af dem blev sigtet i sommermånederne juni, juli og august. Det svarer til knap 17 spritsigtelser om dagen hen over sommeren.

Med genåbningen og dermed udsigt til endnu flere festlige og sociale sammenkomster end sidste sommer, er Rådet for Sikker Trafik bekymret for, at det tal kan stige i år.

Det er enormt vigtigt, at vi fra kommunes side gør alt, vi kan, for at minde borgerne om, at vi skal lade bilen stå, hvis vi har fået mere end en genstand og dermed forhindre spritkørsel.

Jette Schmidt, trafik- og tilgængelighedsrevisor i Skanderborg Kommune.

»Det er dejligt, at vi igen kan samles til fest, kultur og koncerter. Men det er også vigtigt, at vi lige minder os selv og hinanden om, at har man drukket alkohol, og er man i tvivl om sin promille, så skal man lade bilen stå. Det er både risikabelt og samtidig også en ærgerlig måde at miste sit kørekort på, hvis man tager chancen,« siger Morten Wehner, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.

Sidste år viste en undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik, at hver 10. mand og hver 20. kvinde har taget chancen og kørt bil, selv om de ikke vidste, om deres promille var for høj.


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Skanderborg direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Uge-Bladets nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Uge-Bladet på listen og tryk tilmeld.
d

sas

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.