Stor udrykning til gårdbrand i Ry
Fem slukningskøretøjer fra Østjyllands Brandvæsen rykkede tirsdag morgen ud til brand på Lundhøjvej i Ry

Østjyllands Brandvæsen modtog tirsdag morgen et alarmopkald om en gårdbrand ved Ry. Som følge af alarmen blev fem slukningskøretøjer sendt til Lundhøjvej 17 i Ry, oplyser operationschef hos Østjyllands Brandvæsen, Anders Jensen.
»Det viste sig at der var ild i et halmfyr, men da der er tale om en gård med flere sammenbyggede længer, og opbevaring af halm, blev der sendt en lidt større udrykning afsted,« forklarer Anders Jensen.
Ifølge operationschefen blev ilden hurtigt slukket.