Soloulykke: Bil rullede rundt og røg 50 meter ned ad skrænten
18-årig fra Galten forulykkede på Randersvej ved Jeksen.

Natten til søndag forulykkede en 18-årig bilist fra Galten ud for Randersvej nummer 102 ved Jeksen.
Bilisten kørte i nordlig retning og måtte af ukendte årsager bremse op, hvorved vedkommende mistede herredømmet over bilen, der rullede rundt og røg 50 meter ned ad en skrænt, hvor den forulykkede og brød i brand.
Det lykkedes føreren at komme ud af bilen. Bilisten blev efterfølgende bragt til Skejby Sygehus i ambulance, men Sydøstjyllands Politi havde ved redaktionens slutning ingen tilbagemeldinger om personskade.
Foruden ambulance og politi var Østjyllands Brandvæsen også til stede for at slukke bilbranden.
Sydøstjyllands Politi vil senere vende tilbage til bilisten for at høre om årsagen til nedbremsningen. Det oplyses samtidig, at intet tyder på, at der var alkohol indblandet i uheldet.
ear