Afsløret af videoovervågning: Tyv knuste rude og brød ind hos autohandel
Videoovervågning viser en mand bryde ind hos en autohandel på Brunhøjvej i Ry natten til torsdag.
Natten til torsdag fik en autohandel på Brunhøjvej i Ry besøg af en ubuden gæst.
Sydøstjyllands Politi fortæller, at en mand klokken 00.07 brød ind hos autohandlen.
»Noget videoovervågning viser, at en mand knuste en rude,« siger vicepolitiinspektør Stig Simonsen fra Sydøstjyllands Politi.
Politiet oplyser, at manden var iført en grå hættetrøje, mundbind og hvide sko.
Der blev blandt andet stjålet nogle flasker med spiritus.
Politiet kan kontaktes på 114, hvis man har oplysninger i sagen.
Kfp