Træhytte i fare: Brandfolk skyndte sig til brændende vildmarksbad
Brandfolk fra Galten skyndte sig at køre mod et vildmarksbad i brand i Skovby tirsdag før middag.
Østjyllands Brandvæsen rykkede hurtigt ud, da der tirsdag kort før middag kom en melding om ild i et vildmarksbad på Mosegårdsvej i Skovby.
Klokken 11.34 fik Østjyllands Brandvæsen alarmen.
Vildmarksbadet lå ifølge operationschef Thomas Jørgensen fra Østjyllands Brandvæsen tæt på en træhytte..
»Så vores brandfolk fra Galten skyndte sig at køre mod stedet, og det lykkedes dem at slukke ilden i tide, så træhytten blev reddet,« siger operationschefen.
Vildmarksbadet blev dog ret skadet i forbindelse med branden.
Det oplyser operationschefen.
Ifølge Sydøstjyllands Politi opstod branden, da der skulle tændes op i vildmarksbadet.