Kiggekø gav flere færdselsuheld på motorvejen

»Kør bil, når du kører bil,« lyder politiets opfordring

Artiklens øverste billede
Arkivfoto. Billede er taget på motorvejsbroen ved Stilling i sydgående retning.

Tirsdag eftermiddag klokken 16.14 var der flere færdselsuheld på den østjyske motorvej i begge retninger ved Skanderborg.

Det oplyser vicepolitiinspektør Stig Simonsen fra Sydøstjyllands Politi.

Først var der to biler i et sammenstød uden personskade, men efterfølgende var der yderligere to færdselsuheld i den sydgående retning på grund kiggekø.

»Det hele sker i lav hastighed, men budskabet herfra skal lyde: Sørg nu for at holde denne her afstand som Rådet for Sikker Trafik anbefaler. Kør bil, når du kører bil, hold afstand og lad være med at lade dig distrahere af alt muligt andet,« siger Stig Simonsen.

ksa

Læs også

Del artiklen