Ung knallert-kører begik flere ulovligheder

20-årig mand fra Odder havde store problemer med at overholde færdselsloven i Skanderborg.

Artiklens øverste billede

Natten til onsdag klokken var 01.09 var en patrulje fra Sydøstjyllands Politi på Kirkevej i Skanderborg, hvor en 20-årig mand fra Odder havde problemer med at overholde færdselsloven på sin knallert.

Det oplyser vicepolitiinspektør Stig Simonsen fra Sydøstjyllands Politi til Uge-Bladet Skanderborg.

»Den unge mand ville ikke umiddelbart standse, da vi bad ham om det. Da vi så fik ham stoppet, havde han ikke tegnet forsikring på knallerten, og han var kørt over for rødt lys og kørt på fortov. Knallerten havde defekt bremser, og der var også noget galt med lyset,« siger Stig Simonsen.





Læs også

Del artiklen