Politi efterlyser stjålet Toyota

Sydøstjyllands Politi hører gerne fra dig, hvis du har set "den rigtige" Toyota.

Artiklens øverste billede
Hvis du ser en specifik Toyota Landcruiser, vil politiet gerne høre fra dig. Foto: Rigspolitiet

En tyv er kørt fra et værksted på Danmarksvej i Skanderborg i en bil, som ejeren ikke har sagt ja til at låne ud.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi til Ugeavisen Skanderborg.

Tyveriet fandt sted på et tidspunkt mellem klokken 16 søndag og klokken 8 mandag morgen.

Værkstedsejeren vil gerne have sin bil, en sort Toyota Landcruiser, tilbage, og politiet beder offentligheden om hjælp med at finde den.

Den stjålne Toyota Landcruiser har registreringsnummeret »BA 20189.«

»Hvis nogen skulle se den køre rundt, hører vi meget gerne fra dem,« lyder det fra vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi.

Hvis du har oplysninger, der kan hjælpe politiet i sagen, kan du kontakte Sydøstjyllands Politi på telefonnummer 114.

sb

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen