Spritbilist kørte galt og forsøgte at flygte fra politiet

En 30-årig mandlig spritbilist blev søndag morgen anholdt af politiet på mark i Låsby.

Artiklens øverste billede
Politiet anholdt søndag morgen en 30-årig spritbilist fra Skanderborg. Arkivfoto.

En 30-årig mand fra Skanderborg havde indtaget en del alkohol, inden han søndag morgen satte sig ind bag rattet i en bil, og det mistænker politiet for at være årsagen til, at han kort efter klokken 7 kørte galt på Flensted Byvej i Låsby.

Det oplyser vicepolitiinspektør Stig Simonsen fra Sydøstjyllands Politi.

Ved en husstand bragede den 30-årige mand ind i en postkasse, hvorefter han forlod bilen for at flygte henover en mark. Han nåede dog ikke særlig langt, før en politipatrulje ankom til stedet og anholdt manden, der blev taget med ind til en blodprøve, som skal afgøre, hvor høj hans promille var, fortæller vicepolitiinspektøren.

jwh

Læs også

Del artiklen