Ung mand med kniv gik amok på politiet efter uheld

En 27-årig mand, der torsdag aften var involveret i et færdselsuheld, måtte anholdes, da han sparkede og slog betjente.

Artiklens øverste billede
Ung mand anholdt efter færdselsuheld. Arkivfoto.

Politiet kom på lidt af en opgave, da en patrulje torsdag aften klokken 23.15 blev kaldt ud til et færdselsuheld på Herningmotorvejen ved Låsby.

Det fortæller vicepolitiinspektør Stig Simonsen fra Sydøstjyllands Politi.

For den 27-årige mand, der sad bag rattet i den bil, der var forulykket, havde nemlig ikke lyst til, at politiet var til stede. Da betjentene besluttede at tage manden med ind til en blodprøve på grund af mistanke om spritkørsel, valgte den 27-årige mand at sparke og slå den ene politimand samt sende trusler af sted mod patruljen, fortæller Stig Simonsen.

Han blev derfor anholdt og i den forbindelse blev han fundet i besiddelse af 9,82 gram hash samt en kniv i hård plast, hvilket han blev sigtet for. Stig Simonsen oplyser desuden, at manden fortsat er anholdt, og at det fredag formiddag skal vurderes, om manden skal varetægtsfængsles.


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Skanderborg direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Uge-Bladets nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Uge-Bladet på listen og tryk tilmeld.
d

jwh

Læs også

Del artiklen