Angreb på pengeautomat i nat: Fire mænd anholdt

De fire mistænkte mænd fremstilles i grundlovsforhør i løbet af mandag.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto.

Galten Torv vest for Aarhus blev natten til mandag scene for et forsøg på tyveri.

Her blev en pengeautomat i Nordeas filial forsøgt brudt op og røvet.

Det fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Steffen Wolf, mandag morgen til TV2 ØSTJYLLAND.

»Vi får anmeldelsen i nat kl. 03.43 fra en beboer i området, der har set noget mistænkeligt,« siger Steffen Wolf.

Efter hændelsen på Galten Torv stoppede politiet fire udenlandske mænd i et køretøj og anholdt dem.

Mandag morgen kunne vagtchefen ikke med sikkerhed sige, hvordan pengeautomaten var forsøgt brudt op, eller om det var lykkedes gerningsmændene at få penge ud af den.

De fire mistænkte mænd fremstilles i grundlovsforhør i løbet af dagen.

Citathistorie TV2 ØSTJYLLAND

Læs også

Del artiklen