Politi søger vidner til motorvejsuheld i Skanderborg

34-årig bilist blev presset ud i autoværn på motorvejen

Artiklens øverste billede
Arkivfoto.

Et færdselsuheld, der skete torsdag 15. april klokken 15.20 på motorvejen ved afkørsel Skanderborg Nord i sydgående retning, blev anmeldt i går, fordi der søges vidner.

"Det er et færdselsuheld, der er sket ude på motorvejen, hvor den ene part er flygtet fra stedet. Der er sket en lille smule materiel skade," siger politikommissær Martin Frandsen fra Sydøstjyllands Politi

Han oplyser, at færdselsuheldet skete, da part 2 kørte blev påkørt i anden vognbane, da part 1 overså part 2, som så blev påkørt på højre side. Part 2 forsøgte at give plads, men blev skubbet ud og ramte efterfølgende autoværnet.

Part 2, der har anmeldt ulykken, er en 34-årig mand fra Rask Mølle.

"Hvis nogen har se noget eller kan identificere noget i forhold til det her, vil vi selvfølgelig gerne høre fra vedkommende. Vi har ikke rigtig mere at gå efter. Hverken med køretøj, eller om part 1 er en mand eller kvinde," siger politikommissær Martin Frandsen fra Sydøstjyllands Politi.

ksa

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen