Politiet har modtaget en anmeldelse om tyveri af nummerplader, der har interesse i efterforskningen af et indbrud i Vrold.

Politiet har modtaget en anmeldelse om tyveri af nummerplader, der har interesse i efterforskningen af et indbrud i Vrold. Arkivfoto.

Politiet har modtaget en interessant anmeldelse

Sydøstjyllands Politi har fået nye oplysninger i sagen om weekendens indbrud i Vrold

Af
Jonas Wrede Hansen

På en parkeringsplads på Ørstedsvej i Skanderborg opdagede ejeren af en personbil mandag eftermiddag, at bilens nummerplader var blevet stjålet. Tyveriet vækker interesse hos Sydøstjyllands Politi, da nummerpladerne meget vel er identiske med dem, der blev brugt under et indbrud i weekenden i Vrold.

Her kunne villaejer Peter Kruse nemlig se på overvågningen, at tyvene var kørt væk i en sort Ford S-MAX med med nummerpladen, der startede med "BR" og sluttede med "756".

Nummerpladerne, der blev stjålet fra parkeringspladen på Ørstedsvej, har registreringsnummeret BR 95756.

Det oplyser vicepolitikommissær Stig Simonsen fra Sydøstjyllands Politi, der finder tyverianmeldelsen interessant i forhold til indbruddet i Vrold.

"Vi arbejdet videre med det," fortæller han.

Udlover dusør

Det var i weekenden, at Peter Kruse havde indbrud i sit hus på Almuvej i Vrold. Det har gjort ham så rasende, at han har udsat en dusør på 10.000 kroner til den, der kan skaffe afgørende oplysninger om indbruddet.

Tyvene stjal to Arne Jacobsen-stole samt en Wegner Bamsestol, og så ødelagde de en lampe, en terrassedør og et gulv.

"De skal ikke slippe af sted med den slags. Jeg er nok ikke den sidste, der bliver offer for de bøller," sagde Peter Kruse mandag til Uge-Bladet.

Publiceret 23 February 2021 10:26