Knust rude i bil i Skanderborg.

Knust rude i bil i Skanderborg. Arkivfoto: Claus Sonne

Igen igen: Otte biler i Skanderborg udsat for hærværk og tyveri

Ikke færre end otte biler i Skanderborg fik fredag aften/nat knust en rude og blev udsat for tyveri.

Seks af bilerne stod på en parkeringsplads omkring Skanderborg Station og Ladegårdsbakken, oplyser politikommissær Lars Elmstrøm, Sydøstjyllands Politi.

"Alle har fået knust en rude i passagersiden, og så er bilerne blevet åbnet og gennemrodet. Der er blandt andet stjålet nogle punge og cd'ere," siger politikommissæren.

De øvrige to biler stod på en parkeringsplads lige overfor stationen på Krøyer Kielbergs Vej og har ligeledes fået knust en rude og er blevet rodet igennem.

Herfra er der blandt andet stjålet en yogamåtte og sko.

Der har flere i gange den seneste tid været lignende tyverier fra en lang række biler, der har stået parkeret omkring Skanderborg Station.

jr

Publiceret 15 February 2021 09:40