10-4 Tømmerhandel i Hørning.

10-4 Tømmerhandel i Hørning.

30 gasflasker stjålet fra tømmerhandel: Tyv ses på videoovervågning

Tirsdag aften klokken 22.30 blev der stjålet 30 gasflasker fra 10-4 Tømmerhandel på Nydamsvej i Hørning.

En ukendt person klippede en kæde over for at komme ind til den udendørs tømmergård, hvorfra gasflaskerne blev stjålet.

Tømmerhandlen har videoovervågning, som har fanget tyven, der bliver beskrevet som en mand på 20-40 år, 170-190 cm høj, almindelig af bygning og lys i huden.

Han havde en jakke med hætte på, handsker og formentlig mundbind, og han kørte væk med gasflaskerne i en hvid varevogn.

"Vi vil gerne høre fra vidner, der måtte have set noget," siger vicepolitiinspektør Stig Simonsen, Sydøstjyllands Politi.

jr

Publiceret 14 January 2021 09:50