Modelfoto:

Modelfoto: Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kunde uden mundbind nægtede at forlade butik

En 32-årig mand fra Højbjerg er blevet sigtet for ikke at bære mundbind i en butik og for at overtræde Ordensbekendtgørelsen.

Det skete torsdag eftermiddag klokken 15.30 hos Q8 på Banegårdsvej i Skanderborg, hvor han kom ind i butikken uden at have mundbind på.

Personalet bad ham derfor om at forlade butikken, hvilket han tog ilde op.

"Han bliver gal og kommer med eder og forbandelser mod personalet, så han bliver sigtet for at forstyrre den offentlige orden samt ikke at have mundbind på," siger vicepolitiinspektør Stig Simonsen, Sydøstjyllands Politi.

Det koster som udgangspunkt 2.500 kroner, hvis man ikke har mundbind på og nægter at forlade en butik.

jr

Publiceret 27 November 2020 09:20