Arkivfoto

Arkivfoto

Chauffør sigtet:

Pavillon væltede af vogn og lavede skader på fortovet

En 52-årig mand havde ikke spændt en pavillon ordentligt fast, da han torsdag kom kørende med den på en blokvogn i Galten

En 52-årig mandlig chauffør fra Trige fik nok et par røde ører torsdag formiddag, da en pavillon, som var placeret på en blokvogn, pludselig væltede ned på fortovet og lavede skader til følge. For politiet kunne efterfølgende konstatere, at pavillonen ikke var spændt godt nok fast.

Det oplyser vicepolitiinspektør Stig Simonsen fra Sydøstjyllands Politi.

Episoden fandt sted klokken 09.53 mellem Røddikvej og Østergårdsvej i Galten. Ifølge Stig Simonsen tyder det på, at det var en strop, som var bundet rundt om pavillonen, der knækkede og forårsagede, at den faldt ned på fortovet.

"Men det ændrer ikke på, at han bliver sigtet for ikke at have spændt sit gods godt nok fast. Man har stadigvæk et ansvar for at spænde det ordentligt," fortæller vicepolitiinspektøren.

Publiceret 13 November 2020 11:35