Arkivfoto

Arkivfoto

Person ramt af tog ved Skanderborg

En person er mandag blevet ramt af et tog ved Skanderborg Station

Togene kører i øjeblikket ikke mellem Skanderborg og Aarhus H.

DSB oplyser på sin hjemmeside, at det skyldes en personpåkørsel ved Skanderborg Station.

Det bekræfter Sydøstjyllands Politi overfor Ritzau ifølge Ekstra Bladet.

"Vi har en meddelelse om, at en person er ramt af toget," siger Torben Møller, vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, til Ritzau.

Personen er i live, men ellers er der ikke nogen melding om vedkommendes tilstand.

På DSB's hjemmeside oplyses det, at togtrafikken holder helt stille mellem Skanderborg og Aarhus H. Samtidig er enkelte tog indtil videre blevet aflyst.

Publiceret 09 November 2020 13:05