Arkivfoto.

Arkivfoto.

Flere indbrud i Skanderborg:

Tyve på rov efter computere

Politiet har fået flere anmeldelser om indbrud i Skanderborg Kommune, hvor der er blevet stjålet bærbare computere

Indbrud Tre anmeldelser om indbrud, hvor tyve er løbet med bærbare computere. Det er, hvad Sydøstjyllands Politi det seneste døgn har modtaget fra virksomheder i Skanderborg Kommune, oplyser vicepolitiinspektør Stig Simonsen fra Sydøstjyllands Politi.

Det første blev anmeldt torsdag klokken 22.49, hvor alarmen gik på et kontor i en erhvervsbygning på Godthåbsvej i Skanderborg. Her brød ukendte gerningsmænd ind på kontoret ved at opbryde en sydvendt hoveddør. Fra stedet blev der stjålet flere computere.

I samme bygning blev der klokken 23.20 anmeldt et andet indbrud, hvor der ligeledes blev stjålet en række computere fra et kontor.

Klokken 00.00 fik politiet så den sidste anmeldelse. Den kom fra en adresse på Industrivej i Stilling, hvor indbrudstyve først havde knust et vindue med en sten og efterfølgende havde stjålet flere bærbare computere, et værdiskab samt en sort kuffert, som indeholdt en spraykanon.

jwh

Publiceret 09 October 2020 10:30